Eksklusivt sommerhus i 1 1/2-plan, med en unik mulighed for at nyde havudsigten fra tagterrassen, mens du hygger med familien. I området kommer der fællesarealer og stedet får sin egen grundejerforening, hvor der er god mulighed for fællesskab og socialt samvær, hvis man ønsker det.
Husets planløsning
Her får du et 1 1/2-plans hus med tre værelser, badeværelse, gang og entré/bryggers beliggende i stueetagen.
Første sal byder på åbent køkken/alrum og stue, hvorfra der er adgang til en skøn tagterrasse.
Print og forstør tegning via ikonerne.
Udvendige fakta
- 112 m² fritidshus opført som *helårshus inkl. 5 m² skur
- 18 m² tagterrasse (heraf 6 m² overdækket) med belægning i hårdttræ
- Eksklusiv brugsret til nummereret parkeringsplads
- Superwood facadebeklædning - vandret profil i zink transparent
- Superwood underbeklædning af alle overdækkede arealer i zink transparent
- Tagkonstruktion: 43 graders taghældning, listedækning og sort tagpap
- Vedligeholdelsesvenlige Velfac 200 Energy 3 lags træ/alu vinduer
- Arkitekt-tagrender i zink
- Skydedørsparti fra Velfac
- 290 mm isolering i tag
- Stenbelægning på gangarealer ca. 26 m²
- Spots på terrasse samt udendørslamper er fra Antidark
*Dit hus opføres som fritidshus efter BR18 (helårshusreglement). Huset må udlejes, dog ikke til helårsbeboelse. Ejer må ikke anvende ejendommen til helårsbeboelse ligesom der ikke kan tages adresse på ejendommen.
Indvendige fakta
- Indvendig sidehøjde på ca. 220 cm
- Loft til kip i mange vinkler med hvidmalede profilbrædder
- Hvide glatte fibergipsvægge med glasfilt
- Haro laminatgulve med Silent pro underlag i stue, køkken/alrum og værelser
- Gulvklinker i entré/bryggers og badeværelse i størrelse 30x30 cm eller 30x60 cm
- 300 mm isolering i gulv
- Velfac 200 Energy træ/alu vinduer med 3 lags lavenergiglas og varmekant
- Skydedørsparti fra Velfac
- Ovenlysvinduer i udvalgte rum
- Hvidmalede trappe med håndliste i eg
- Alkove med hvide trævægge og to opbevaringsskuffer
- Moderne bad- og køkkenløsninger fra Svane Køkkenet
- Hårde hvidevarer fra Siemens
- Ifö Spira Art Rimfree væghængt toilet med skjult cisterne og soft close toiletsæde
- Unidrain afløb i brusekabinen
- Hovedbruser fra hans grohe og spots på badeværelset
- *Vølund luft/vand varmepumpe med vandbåren gulvvarme i stueplan, radiatorer på 1. sal samt Genvex anlæg
*Kombinationen af luft/vand varmepumpe med vandbåren gulvvarme og Genvex anlæg bevirker et meget lavt energiforbrug og et godt indeklima året rundt.
Tilvalgsmuligheder
Alle husene har sit eget unikke potentiale, og du kan - i en periode - være med til at sætte præg på den indvendige indretning.
F.eks. er der mulighed for tilkøb af brændeovn, hvis du ønsker lidt ekstra hygge i køkken/alrum og stue.
Du kan også sætte dit helt personlige præg på tilvalg af enkelte materialer som klinker, gulvbelægning m.m.
Vi guider dig igennem mulighederne, så du får truffet de rigtige valg til dit nye fristed.
Mærk stemningen og få inspiration til indretningen
3D visualiseringerne er fra projektet på Thyravej, Klintholm Havn. Fotos er fra lignende Trend huse vi har opført, derfor kan der forekomme indviduelle løsninger f.eks. trævægge i køkken/alrum m.m.