Skønt Classic 77 sommerhus
Da familien Hyldahl Ebbesen skulle bygge nyt sommerhus, forelskede de sig i en grund, hvor der først skulle rives et ældre sommerhus ned. Det hjalp vi dem selvfølgelig med.
Da familien Hyldahl Ebbesen var på udkig efter en byggegrund til et nyt sommerhus, faldt valget på et ældre sommerhus, der først skulle rives ned. Kort tid efter tog de til åbent hus hos Skanlux, hvor de forelskede sig i Classic 77. Det 77 m² store sommerhus passede perfekt til både grunden og familiens ønsker.
Mulighed for eget præg
"Vi undersøgte naturligvis markedet for sommerhuse yderligere, men vendte tilbage til det vi havde set hos Skanlux", fortæller Peter Hyldahl Ebbesen og uddyber:
"Det var et træhus i lækre materialer, og Skanlux gav os gode muligheder for at sætte vores eget præg på sommerhuset. Vi fik hævet højden, indsat brændeovn og valgte alu/træ vinduer. Vi fik også lavet et integreret skur, som vi er blevet super glade for".
Varmestyring via sms
Familien valgte også sommerhuset pga. de store sydvendte vinduespartier i huset, hvor der er udsigt til vandet. Som en både praktisk og komfortabel detalje blev det besluttet, at få indsat en varmepumpe, som kan styres via SMS.
"Det er en lækker detalje. Vi kan tænde et par timer før vi kører hjemmefra, og så er der dejlig varmt i sommerhuset, når vi ankommer", fortæller Peter Hyldahl Ebbesen.
God rådgivning
Han understreger, at alle justeringer er resultatet af en god dialog med Skanlux. "Skanlux har givet os god rådgivning baseret på deres tidligere erfaringer, og vi har også været godt tilfreds med selve byggeprocessen.
Der vil altid være lidt “knas”, men vi fandt gode løsninger i en konstruktiv dialog. Det vigtigste var, at Skanlux altid var nemme at få fat på. Og så var vi glade for at huset blev afleveret til den aftalte tid".
Peter og familien går lige nu med overvejelser om at bygge helårshus, og vil i den forbindelse helt sikkert tage en snak med SKANLUX.
Husets planløsning
- 77 m²
- 3 værelser
- Køkken/alrum med stue
- Badeværelse
- Entré
- Overdækket indgang
- Overdækket terrasse
- Integreret skur
P. nr. 10518